GAJUS JULIUS CÆSAR      Lectio tertia
 

CARPE DIEM
LATIN
AP

Hvordan så Cæsar ud? Dette er ikke Cæsar Opgaverne side 15 Kongruens og komparation Bellum Gallicum side 16 De sproglige temaer  

 

Portræt fra 50-40 f. Kr. Fundet udenfor Rom.
Det arkæologiske Museum, Torino.
Kopi af bronzeportræt fra slutningen af 1. årh. f. Kr.
Vatikanmuseerne, Rom.
Portræt fra ca. 50 e. Kr. Fundet i Tyrkiet.
British Museum, London.

 

Hvordan så Cæsar ud?

Se på de 3 portrætter ovenfor, kan det være den samme mand?
Det første portræt er lavet lige omkring mordet på Cæsar og anses for at være en af de mest troværdige gengivelser af Cæsar.

Ud over portrætter og møntbilleder findes der også beskrivelser af Cæsar hos antikke forfattere, men de er alle lavet efter Cæsars død. Nedenfor en lille bid fra den romerske forfatter Sueton og fra den græske forfatter Plutarch, begge ca. 100 e. Kr.

Sueton skriver:
"
Man siger, at han var høj og rank, havde lys hud, fine lemmer, en ret fyldig mund, mørke og levende øjne og dertil et godt helbred, bortset fra at han i sine sidste år ofte besvimede og jævnligt havde mareridt. Han fik to gange et epileptisk anfald, mens han udførte sine officielle opgaver.
Han var ret forfængelig med sit udseende; han blev klippet og barberet med stor omhu, og derudover fik han også rykket unødig hårvækst ud, hvad han måtte høre for.
Han var meget ked af, at han var ved at blive skaldet, fordi han fandt ud af, at det gav anledning til ondsindede vittigheder. Derfor plejede han at rede håret frem i panden for at dække de bare steder, og af alle de æresbevisninger, han blev tildelt af senat og folk, var der ingen han modtog eller benyttede sig af med større glæde end retten til at bære laurbærkrans på livstid."
(Sutonius: Divus Julius kap. 45)

Plutarch skriver:
"Cæsar skabte kampånd blandt sine soldater ved frivilligt at udsætte sig for fare og ikke give op overfor nogen anstrengelse. At han elskede faren undrede dem ikke, for det passede til hans ærgerrighed og ambitioner. Men det gjorde et dybt indtryk på dem, at han kunne holde til noget, der egentlig var alt for hårdt i forhold til hans fysik. For han var mager, havde en bleg og blød hud, led af hovedpine og fik epileptiske anfald. Men han brugte ikke sit svage helbred som undskyldning for at skåne sig selv, i stedet brugte han livet i felten som en kur mod sygdommen. Ved lange marcher, ved enkel kost og ved altid at sove under åben himmel holdt han sygdommen på afstand og styrkede sin fysik."

(Plutarch: Vita Caesaris kap. 17)

 

Sådan så han ikke ud!

Nedenfor en buste, som man indtil for nylig mente var et portræt af Cæsar. Til venstre den kopi, der også er gengivet på side 15 i Carpe Diem, til højre originalen på
Ny Carlsberg Glyptotek, København. I dag mener man, det er er et portræt af den romerske diktator Sulla, som døde i 78 f. Kr.

 

 

 

 

Læs mere om de sproglige temaer i stykke 3 her: 

Tema         Bog →

Babelstårnet

Fra ord til sætning

Ind i sproget

Pygmalion

Sprogets veje

objektsprædikat

30 og 33

27

66

46-52

40

infinitiv

37

34-35

34

20

36

modalverber

39

 

32

 

73

gradbøjning

 

17

42

17

 

De nævnte bøger er lavet specielt til AP. I andre grammatikker må I finde emnerne ved hjælp af index.