ORDSPROG
 

CARPE DIEM
LATIN
AP

Ordsprogene side 41 som wordfil                      Flere ordsprog om: Gode råd      Godt at vide     Hvad sagde de kendte?

 

Græske ordsprog og talemåder  - klik på den græske tekst og læs mere.
Πάντα ῥεῖ  Alt flyder
Γνῶθι σεαθτόν  Kend dig selv
Μηδὲν ἄγαν Intet i overmål
Ἄνθρωπος μέτρον ἁπάντων Mennesket er målestok for alting.
Εὕρηκα, εὕρηκα Jeg har fundet det, jeg har fundet (ud af) det.
Λάθε βιώσας  Lev i det skjulte.
Μέγα βιβλίον, μέγα κακόν En stor bog er et stort onde.
Παθήματα μαθήματα Lidelser er lærdom

Πάντα ῥεῖ  [panta rhei]  Alt flyder >< alt er i forandring.

Udtrykket stammer fra den græske naturfilosof Heraklit (omk. 500 f. Kr.).
Heraklit siger, at alt er i bevægelse og intet i ro; og han sammenligner tilværelsens fænomener med en flodstrøm, idet han siger: Man kan ikke to gange gå ned i den sammen flod. (Platon: Kratylos 402a). 

Γνῶθι σεαθτόν  [gnåthi seauton] Kend dig selv  >< erkend, at du i forhold til det guddommelige kun er et menneske!

Μηδὲν ἄγαν [mæden agan] Intet i overmål -  Alt med måde

Begge sætninger var sat som indskrifter på Apollons tempel i Delphi. Man mente i antikken, at sætningerne var blevet formuleret af oldtidens syv vise.

I Platons dialog ’Protagoras’ fortæller Sokrates følgende, da de taler om opdragelsen hos spartanerne/lakedaimonerne:
Hvis man taler med en lakedaimoner uden nogen særlig uddannelse, vil han nok virke ret uvidende i forhold til de fleste emner, men så kan han pludselig  - på et aller andet punkt i samtalen – som en sikker spydkaster slynge en kort og rammende bemærkning ud, der får modparten til at ligne en ren nybegynder. I dag - og også tidligere – har de fleste altså fået forståelsen af, at det at være en ægte spartaner i højere grad er forbundet med evnen til at filosofere end med kærligheden til sport; for de ved, at evnen til at formulere sådanne bemærkninger, hører sammen med en grundig og gennemtænkt uddannelse [dvs. den spartanske militæruddannelse].
Også de syv vise havde denne opfattelse. De beundrede og elskede den spartanske opdragelse og var elever af den. Af deres korte læresætninger, som er både lette at huske og værd at huske, kan man se, at det var netop den type visdom de dyrkede. De samledes i  Delphi og satte det første og fineste udbytte af deres visdom op på Apollons tempel med de indskrifter, som alle og enhver citerer:  KEND DIG SELV og ALT MED MÅDE (Protagoras 342d-343a). 

 Ἄνθρωπος μέτρον ἁπάντων  [anthråpos metron (h)apantån] Mennesket er målestok for alting.

Sætningen stammer fra den græske filosof Protagoras (omk. 450 f. Kr.) og angiver, at alt i denne verden er relativt i forhold til det enkelte menneskes opfattelse.
Protagoras siger som bekendt, at mennesket er den afgørende målestok i forhold til alt –  at det, der eksisterer, virkeligt eksisterer, og at det, der ikke eksisterer, ikke gør det. (Platon: Theaitetos 152)

Εὕρηκα, εὕρηκα [(h)euræka , (h)euræka]  Jeg har fundet det, jeg har fundet (ud af) det.

Den græske matematiker/naturvidenskabsmand Archimedes (ca. 287 - 212 f. kr.), havde fået som opgave, at undersøge om en gulddkrans var af rent guld, vel at mærke uden at ødelægge kransen. En dag, da han var i den offentlige badeanstalt, fik han ideen til, hvordan han kunne finde ud af det og løb – siger man – nøgen ned gennem gaderne, mens han råbte: ’Jeg har det, jeg har det!!
Archimedes’ lov
: En genstand, som helt eller delvist nedsænkes i en væske (eller gas), får en opdrift, som er lig med massen af den væske, genstanden fortrænger.

Λάθε βιώσας  [lathe biåsas] Lev i det skjulte.

Sagt af den græske filosof Epikur (341-270 f. Kr.) 

I følge Epikur er verden opbygget af et uendeligt antal bittesmå partikler , der er så små, at de ikke kan deles [a-tomos = u-delelig]. De bevæger sig frit i det tomme rum og når de kolliderer sker der en kædereaktion så atomerne indgår i helt tilfældige forbindelser. Det vi ser op opfatter som forandringer er blot nye konstellationer eller opløsninger af atomer.
På den måde er alt tilfældigt og mennesket har ingen indflydelse på det, der sker. Derfor gælder det om at leve så roligt og tilbagetrukket som muligt for på den måde at undgå smerte og bekymringer.

Μέγα βιβλίον, μέγα κακόν [mega biblion mega kakon] En stor bog er et stort onde.

Talemåden stammer fra den græske digter Kallimachos (ca. 310-240 f. Kr.), som levede i Alexandria, hvor han arbejdede med at katalogisere bøgerne i det store bibliotek.
Hans forfatterskab består af små korte digte og epigrammer, da man på den tid tog afstand fra de store episke værker som fx Iliaden og Odysseen og foretrak korte, gennemarbejdede, fintpudsede digte.

Παθήματα μαθήματα  [pathæmata mathæmata] Lidelser er lærdom

Man kan finde udtrykket hos den græske historiker Herodot. Lyderkongen Kroisos har mistet alt og er blevet taget til fange af persernes konge, Kyros. Da Kyros selvsikkert forbereder krig mod et nabofolk, giver Kroisos ham følgende råd:
”Konge, min egen skæbne, så uvelkommen den var, har været mig en lære. Dersom du nu anser dig selv for udødelig og tror at befale over en udødelig hær, så tjener det næppe noget formål, at jeg forklarer dig mit stanspunkt. Men hvis du har erkendt, at du selv er et menneske, og at det også er mennesker, du hersker over, så må du først og fremmest gøre dig klart, at alt menneskeligt bevæger sig i en ring, og at den, når den drejer rundt, ikke tillader, at de samme altid har heldet med sig.” (Herodot I, 207)