GRAMMATIK

Ordlisten er baseret på index i
Babelstårnet - Almen sprogforståelse, Gyldendal 2005

KURSIV angiver, hvilket sprog ordet stammer fra
BLÅ
angiver betydningen
[  ] angiver verbets perfektum participium stamme

De hyppigst anvendte suffikser:
-ivus (-iv),
’som har en bestemt egenskab, evne eller karakter’ 
    
fx akt-iv, som har evnen til at handle, med handlingskarakter
-ion
, angiver handlingen, svarer til de danske suffikser –else og -(n)ing
     fx ap-posit-ion, til-føj-else

-alis (-al, -el,)
’som har at gøre med’, svarer til det danske suffiks –lig 
     fx verb-al → som har med ord at gøre

A - D - F G H I - K - M N O P - R S T - V

A
ablativ
latin det der kan fjerne’
     sammensat af præfikset ab-, fra, væk og ferre [lat-], føre + suffikset –ivus

adjektiv
latin [nomen] adiectivum det tilføjede → tillægsord
     sammensat af præfikset ad-, til og jacere [ject-], kaste, lægge + suffikset –ivus

adverbium
latin det, der lægger sig til (udsagns)ordene → biord
     sammensat af præfikset ad-, til, ved og verbum, ord

affix
latin det vedføjede, det påsatte 
     sammensat af præfikset ad-, til ved og figere [fix-], at sætte fast
     fælles betegnelse for præfikser og suffikset

akkusativ
latin [casus] accusativus, afhængighedskasus, genstandsfald,
     ’det der kan anklage’

     sammensat af accusare [accusat-], at anklage + suffikset –ivus
     Den oprindelige græske betegnelse er ’virkningskasus’, men romerne lavede en fejlagtig
     oversættelse af det græske aitiakē, da det græske verbum aitiastai både kan betyde at angive

     en årsag
og at anklage.
aktiv
latin [modus] activus handleform, handlemåde, ’det der kan handle’
     sammensat af agere [act-], at handle, at agere + suffikset –ivus

analyse
græsk opløsning
     sammensat af præfikset ana-, op og lyein, at løse

apposition
latin tilføjelse [til-føj-else] → navnetillæg
     sammensat af præfikset ad-, til ponere [posit-], sætte, placere og suffikset -ion

artikel
latin articulus lille led
     af artus, led og suffikset –ulus, som betegner diminutiv

attribut
latin attributum det tildelte
     sammensat af præfikset ad-, til og tribuere [tribut-], give, skænke

D
 dativ latin [casus] dativus hensynsfald, ’det der kan give’
     sammensat af dare [dat-], at give + suffikset –ivus

deklination
latin bøjning
     af declinare [declinat-], at bøje af + suffikset –ion

demonstrativ
latin demonstrativus, det der påviser, påpegende
     sammensat af præfikset de-, om, vedrørende og monstrare [monstrat-], at vise
     + suffikset –ivus

diatese
græsk indretning, tilstand
     af dia-titenai, at sætte i orden

F
femininum
latin [genus] femininum hunkøn
     adjektiv til femina, kvinde

finit
(verbalform) latin finitum, afgrænset, afsluttet
     af finire [finit-], at afgrænse, afslutte

fonem
græsk ’lydelement’
     af phōnema, lyd, tale

futurum
latin det der vil være → fremtid
     af futurus, villende være

G
genitiv
latin [casus] genitivus ’slægtsskabsfald’ → ejefald
     af genus, art, slægt, køn + suffikset –ivus

genus
latin køn (sb)
grammatik
græsk grammatikē [tekhnē] bogstavkunsten
     dannet af gramma, bogstav + suffikset –(t)ikos

H
hypotakse
græsk underordning
    
sammensat af præfikset hypo-, under og tassein, at sætte, placere

I
imperativ
latin [modus] imperativus det der kan befale → bydemåde
     af imperare [imperat-], at befale + suffikset –ivus

imperfektum
latin im-per-fect-um det ikke-gennem-ført-e → det ikke afsluttede
     sammensat af præfikset im-(in-), ikke per-, gennem og facere [fect-] at gøre

indikativ
latin [modus] indicativus det der kan angive den fremsættende måde
     af indicare [indicat-], at angive + suffikset –ivus

infinit
(verbalform) latin infinitum uendelig, uafgrænset → en uafgrænset verbalform = en verbalform
     uden personendelser
     sammensat af præfikset in-, ikke, u og finire [finit-], at afgrænse, afslutte

infinitiv
latin [modus] infinitivus den der ikke kan sætte grænse → den uafgrænsede måde,
     ikke begrænset af person og tal
navnemåde
     sammensat af præfikset in-, ikke, u og finire [finit-], at afgrænse, afslutte + suffikset –ivus

intransitiv
latin [verbum] intransitivum ’den handling, der kan ikke gå over på en genstand’
     sammensat af præfikserne in-, ikke og trans-, over (på den anden side) og ire [it-] at
     + suffikset –ivus

K
kasus
latin
     af casus fald, tilfælde

komparation
latin sammenstilling, sammenligning
     sammensat af præfikset com-, med, sammen og par [parere], ens, mage til + suffikset -ion

komparativ
latin comparativus det der vedrører sammenligning, sammenlignende
     sammensat af præfikset com-, med, sammen og par [parere], ens, mage til + suffikset –ivus

kongruens
latin overensstemmelse, passende sammen
     sammensat af præfikset con-, med og *gruere, at træffe, ramme

konjunktion
latin vedrørende det, der er forbundet  →sammen-føj-else, for-bind-else → bindeord
     sammensat af præfikset con-, sammen og jungere [junct-] at forbinde  + suffikset – ion

konjunktiv
latin [modus] conjunctivus  den forbindende måde → ’ønskemåde’
     sammensat af præfikset con-, sammen og jungere [junct-] at forbinde  + suffikset –ivus
 kopulativ latin [verbum] copulativum [ord], som forbinder
     af copulare [copulat-] at forbinde, at forene + suffikset –ivus

M
maskulinum
latin [genus] masculinum hankøn
     adjektiv til mas, en han

modus
latin måde

N
neksus
(nexus) latin flettet
     af nectere [nex-] at binde sammen, at flette

neutrum
latin [genus] neutrum intetkøn
     af neuter, ingen af to (han eller hun)

nominativ
latin [casus] nominativus nævnefald, ’det der kan give navn’
     af nominare [nominat-] at nævne, navngive + suffikset –ivus

numeralier
latin talord, ’som har med tal at gøre’
     af numerus, antal og suffikset –alis, ’som har at gøre med’

O
objekt
latin objectum det, der er lagt foran (så man kan se det) → genstandsled
     sammensat af præfikset ob-, foran, imod og jacere [ject-], at kaste, lægge

P
paratakse
græsk sidestilling, sideordning
     sammensat af præfikset para-, ved siden af og tassein, at sætte, placere

passiv
latin [modus] passivus lideform, ’det der kan finde sig i ’
     sammensat af pati [pass-], at lide, at tåle  + suffikset –ivus

perfektum
latin per-fect-um det gennem-ført-e → det afsluttede
     sammensat af præfikset per-, gennem og facere [fect-] at gøre

participium
latin via fransk  det der deltager
     dvs. tager del i både verbets og adjektivets opgaver → tillægsform

    
sammensat af part-, del og capere, at tage
pluralis
latin flertal
     sammensat af plus [plur-] mere og suffikset –alis (da: mer-lig)

plusquamperfektum
latin mere ned gennemført → førdatid
     sammensat af plus, mere quam, end og og facere [fect-] at gøre

positiv
latin det der er (fast)sat
     af ponere [posit-] at sætte, placere + suffikset –ivus

possessiv
latin det der kan besidde  
     af possidere [possess-], at eje, at besidde + suffikset –ivus

prædika
t latin praedicatum det der bliver sagt, omtalt → omsagnsled
     sammensat af præfikset præ-, forud, i forhold til og dicare [dicat-], at erklære, at sige

præfiks
latin praefixum det foransatte → forstavelse
     sammensat af præfikset præ-, foran og figere [fix-] at sætte fast

præposition
latin det, der er placeret foran, forholdsord
     sammensat af præfikset præ-, foran, i forhold til og ponere [posit-] at sætte, placere

præsens
latin foranværende, tilstedeværende → nutid
     præsens participium af præ-esse, at være foran, at stå i spidsen

præteritum
latin det forbigangne, det der er gået → fortid
     sammensat af præfikset praeter-, forbi og ire [it-], at gå

pronomen
latin det, der står i stedet for et navn → stedord
     sammensat af præfikset pro-, i stedet for og nomen, navn

proprium
(nomen)  latin egennavn
     af proprius, egen, særegen

R
refleksiv
latin som kan vise tilbage, som kan bøje bagud mod
     sammensat af præfikset re-, tilbage og flectere [flex-] at bøje + suffikset –ivus

relativ
latin som kan føre tilbage til, som kan henvise til
     sammensat af præfikset re-, tilbage og ferre [lat-] at føre, bringe + suffikset –ivus

S
singularis
latin ental
     sammensat af singuli, en til hver og suffikset –aris

subjekt
latin subjectum det der er lagt under → grundlaget → grundled
     sammensat af præfikset sub-, under og jacere [ject-], at kaste, lægge

substantiv
latin [nomen] substantivum det navn, der betegner det, der bærer,
     ’det der har den egenskab at stå under/bagved’

     sammensat af præfikset sub-, under og stare [stant-] at stå + suffikset –ivus

suffiks
latin suffixum det, der er sat under → efterstavelse
     sammensat af præfikset suf- [sub-], under og figere [fix-] at sætte fast

superlativ
latin det der er ført op over
     sammensat af præfikset super-, over og ferre [lat-], at føre + suffikset –ivus

syntaks
græsk sammensætning, sammenstilling
     sammensat af præfikset syn-, sammen og tassein, at stille

T
tempus
latin tid
transitiv
latin [verbum] transitivum ’den handling, der kan gå over på en genstand’
     sammensat af præfikset trans-, over (på den anden side) og ire [it-] at + suffikset –ivus

V
verbum
latin udsagnsord
     verbum, ord

verbal(led)
latin udsagns(led)
     af verbalis, som har med ord at gøre sammensat af verbum, ord + suffikset – alis

vokativ
 latin [casus] vocativus ’tiltalefald', 'det der kan tilkalde'
     af vocare [vocat-] at kalde (på) + suffikset –ivus

FAGENES SPROG
CARPE DIEM
LATIN
AP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

grammatik

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

grammatik

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

grammatik

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

grammatik

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

grammatik

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

grammatik